Verdens hurtigste mand Usain Bolt var igen suveræn, da der blev afholdt Golden League-stævne i Bruxelles fredag aften.
Jamaicaneren stillede ikke op på den meste prestigefyldte sprinterdistance - 100 meter - men viste sin hurtighed på den dobbelte distance.
Med tiden 19,57 sekunder var han sine konkurrenter overlegen. Næste mand over målstregen var Wallace Spearmon, der kom ind i 20,19 sekunder.
Ramil Guliyev fra Aserbajdsjan blev treer i 20,47 sekunder.
I Bolts fravær triumferede landsmanden Asafa Powell på 100 meter i tiden 9,9 sekunder. Amerikaneren Tyson Gay blev nummer to.
Usain Bolt løb ved VM i Berlin 200-meterfinalen i verdensrekordtiden 19,19 sekunder.