Sydafrikanske Caster Semenya er kommet i fokus under VM i atletik. Det skyldes, at nogen mener, hun ligner en mand lidt for meget. Nu afslører en kilde tæt på den kvindelige løber, at hun havde store mængder mandligt kønshormon i kroppen før VM begyndte. Det skriver The Telegraph.
Testen, der altså blev foretaget før VM, afslørede, at Caster Semenya havde tre gange så meget testosteron i kroppen, som det er normalt hos kvinder.
Caster Semenya vandt guld i 800 meter, men nu skal en undersøgelser afgøre, om den 18-årige kvinde i virkeligheden er en mand.
Hun trænes i øvrigt af Ekkart Arbeit, der tidligere har stået i spidsen for Østtysklands dopoing-program. Han afviser dog, at han skulle have haft noget med doping at gøre siden.
Den sydafrikanske regering overvejer nu at klage til FN, fordi den finder kravet om en kønstest urimelig.