Politiet har afspærret og evakuerer beboere fra området ved Finlandsvej i Vejle efter en rørbombe blev opdaget i en bil, der holdt på vejen.
En mand sidder også i bilen.
Politiet vurderer, at manden i bilen er blevet udsat for en forbrydelse og oplyser, at han højst sandsynligt ikke selv har anbragt rørbomben i bilen. Hændelsen har ifølge politiet ikke nogen relation til rocker-miljøet.
Det er endnu uvist hvilken slags rørbombe, der er tale om, men politiet løber ingen risiko.
De opfatter sagen som meget alvorlig og evakuerer derfor beboerne og afskærmer området. Hærens ammunitionsrydningstjeneste, EOD, på vej for at undersøge rørbomben.
Der arbejdes på højtryk for at vurdere bombens farlighed. Herefter vil man kunne bringe manden i bilen i sikkerhed og få fjernet bomben.
Politiet oplyser, at sikkerhedsafstanden til bilen indtil videre er fastsat til 200 meter.
Opdateres....