Normalt er andet kvartal højsæson for bolighandler, men i år var det svært at få øje på.
Tal fra Finansdanmark viser, at der kun blev handlet 13.492 huse og ejerlejligheder i april, maj og juni. Det er det laveste antal i et andet kvartal i otte år.
- Efter en periode i 2020 og i starten af 2021, hvor rigtig mange danskere købte bolig, er boligsalget gået ned i gear.
- De stigende renter og priser har både gjort det dyrere for danskerne at leve og at eje bolig. Det kan have reduceret efterspørgslen efter boliger, siger Peter Jayaswal, der er direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finansdanmark.
Han noterer sig dog også, at boligerne havde en relativt kort liggetid, og at priserne på trods af den faldende handelsaktivitet var højere end i samme periode i 2021.
Det sidste kommer dog til at ændre sig, vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Han tror, at andet kvartal vil blive det sidste med stigende priser i en rum tid fremover.
- Vi forventer, at huspriserne står overfor et fald på 5-10 procent over det kommende år, mens lejlighedspriserne vil falde med 10-15 procent. Det er dog ikke usandsynligt, at faldet vil blive større.
- Det er ikke vores hovedscenarie, men heller ikke et urealistisk scenarie, skriver han i en kommentar.
Jeppe Juul Borre henviser til tal for juli og august fra Boligsiden, der viser prisfald på 1,4 procent for huse og 3,2 procent for lejligheder hen over de to måneder.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.