Nationalbankens rentestatistik for april 2011 viser, at boligejernes årlige renteudgifter på realkreditlån er 15 milliarder kroner lavere end tilfældet var sidste år.
"De faldende renter har betydet en omfordeling fra pensionskasser og andre investorer i realkreditobligationer til boligejerne. Det har været med til at understøtte stigningen i det private forbrug på 15 mia. kr. i 2010, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet i en pressemeddelelse.
"Især rentetilpasningslånene sikrer, at boligejerne får direkte udbytte af de rentenedsættelser, der typisk opstår i forbindelse med en økonomisk afmatning. Det har også haft den betydning, at langt færre boligejere er endt i restance, end det var tilfældet under den seneste krise på boligmarkedet i starten af 1990'erne", siger hun.
Kilde: Realkreditrådet