Ukendte gerningsmænd stod efter alt at dømme bag den brand, der torsdag eftermiddag ramte en børnehave i Greve syd for København.
Børnehaven ligger nær Askerød-bebyggelsen i byen, der er et hårdt belastet socialt boligbyggeri.
Meldingen om branden kom klokken 18.24 - men da var det for sent, og børnehaven brændte ned til grunden.
Det skriver Jyllands-Posten på deres netavis.
Ifølge politiet vil der kun være murværk tilbage, når branden endeligt er slukket.
Der har tidligere været en række påsatte brande i området.