Ritzau
Opdateret kl. 08:01
Børns Vilkår frygter, at der i nogle kommuner bliver skævet til budgettet, før sager om mulige overgreb på børn sendes til de tværfaglige børnehuse.
Det fortæller direktør Rasmus Kjeldahl, efter at Socialstyrelsen har fremlagt tal for antallet af sager, der rettes til børnehusene.
Generelt blev der sendt 20 procent flere sager til børnehusene i 2016. De underliggende tal gør dog Børns Vilkår bekymret for, at ikke alle kommuner er lige ivrige efter at sende sager til børnehusene.
Årsopgørelsen viser, at der er "markant" forskel på, hvor mange sager kommunerne sender videre til børnehusene.
- Det kunne tyde på, at nogle kommuner ikke anvender børnehusene i det omfang, det kan være hensigtsmæssigt, siger Rasmus Kjeldahl.
- En af årsagerne kan være manglende kendskab til husene blandt det personale, der står med problemerne.
- Noget andet kan være afregningsmodellen, hvor kommunen skal have penge op af lommen, hver gang de sender et barn hen i børnehusene. Det kan måske være svært for de mere pressede kommuner.
I børnehusene mødes relevante myndigheder og koordinerer deres gøren og laden i særlige sager. Det kan være politi, socialrådgivere og psykologer.
Rasmus Kjeldahl betragter ikke stigningen i antallet af sager som en umiddelbart negativ ting.
- Det ser vi som et tegn på, at børnehusene i højere omfang bliver brugt, fordi kommunerne lærer, at de er der. Vi tager det ikke til udtryk for, at det underliggende antal sager er steget, siger han.
Der ifølge Børns Vilkår gode erfaringer med, når sager ender i børnehusene.
Hver region har sit børnehus. I Region Nordjylland behandles 1,8 sager per 1000 barn i et børnehus. For de resterende regioner er der indberettet 0,9 sager per 1000 barn.
/ritzau/