Klokken halv to i nat stoppede politiet i Esbjerg tilfældigt en bil. De havde dog ikke regnet med at finde så unge mennesker i bilen, fortæller vagtchef Bjørn Pedersen.
Bilens fører var en 18-årig spirituspåvirket mand uden kørekort. Han var sammen med to 12-årige drenge, to piger på henholdsvis 12 og 14 og en dreng på 17 år, skriver nyhederne.tv2.dk.
Moren til én af børnene fik en opringning senere på natten, da det var hendes bil, der var blevet stjålet. Hun måtte derefter dukke op på politigården i Esbjerg for at hente børnene og bilen.
Sagen er nu overgivet til de sociale myndigheder.