En kompliceret cocktail af genetik, vaner og psykologi.
Der er ikke bare én forklaring på, hvorfor nogle børn bliver overvægtige, fortæller Susanne Attrup Blomsterberg, som er psykolog hos Center for Børn og Unges Sundhed i Københavns Kommune.
De svært overvægtige børn, de ser hos Center for Børn og Unges Sundhed, er ofte ikke "cola- og pomfrit-børn", siger hun.
Det er børn, der er rigtig glade for mad og kommer til at spise for meget af den. Der kan altså sagtens blive serveret sund mad hjemme på middagsbordet.
- Vi ser rigtig mange børn herinde, som bare virkelig elsker mad. Men man bliver også overvægtig af at spise otte stykker rugbrød til frokost, bemærker Susanne Attrup Blomsterberg.
- Det, der går galt for børn, er jo ikke specielt anderledes end det, der går galt for voksne. Vi kommer til at hygge os lidt for meget. Hos os er det måske med rødvin, hos børnene er det med sodavand eller slik. I stedet for at spise halvanden portion spiser de måske tre.
Hvor det engang var en fordel, at ens krop var god til at holde fast i fedtet, så der var noget at tære på i hårdere tider, så er det i dag lige omvendt, forklarer professor Christian Mølgaard fra Københavns Universitet.
- I dag er risikoen i vores del af verden, at der er for meget mad på bordet, hvor det engang var omvendt, siger Christian Mølgaard.
Han forklarer, at risikoen heller ikke er ens for alle. Hos to jævnaldrende børn, der tilsyneladende spiser det samme, vil man godt kunne se, at den ene er slank og den anden er overvægtig, siger han som eksempel.
- Der er et arveligt moment, så det er ikke alle, der har samme risiko for at blive overvægtige. Nogle har en større tilbøjelighed - og dermed lidt uretfærdigt en større risiko for at blive overvægtige, fortæller Christian Mølgaard.
Det mener Susanne Attrup Blomsterberg også er vigtigt at have i baghovedet, før man dømmer andres livsstil ud fra deres udseende.
- Det er bestemt ikke nødvendigvis, fordi der har været dårlig mad på bordet derhjemme. Der kan have været rigeligt af det rigtig gode mad. Så det er en vigtig nuancering. Hvis man ser et overvægtigt barn på gaden, så behøver de ekstra kilo ikke bestå af pomfritter og cola, siger hun og tilføjer:
- Det gælder også den anden vej, at hvis vi ser en slank person på gaden, behøver det ikke betyde, at vedkommende spiser sund mad. Vi sætter bare meget lighedstegn mellem de to ting.
Fakta: Overvægt og motivation
- Mange studier viser, at forældrenes opbakning er helt afgørende for, om barnet taber sig.
- Hos Center for Børn og Unges Sundhed oplever de ofte blandt teenagere, at der sker et motivationsdyk i et par år. Her er der ofte andre ting, den unge prioriterer over den sunde livsstil. Det er dog ikke ensbetydende med, at den unge ikke kan være ked af sin overvægt.
- Tal med barnet om, hvad der er sundt og usundt. Det behøver ikke at være en skrap kur, men en øget bevidsthed om, hvad der er godt for kroppen.
Kilder: Susanne Attrup Blomsterberg, Christian Mølgaard.
/ritzau fokus/