Det amerikanske politi har røde ører i øjeblikket. Først anholdt de en sort professor for formodet indbrudsforsøg i hans eget hjem.
Og nu har politiet anholdt rocklegenden Bob Dylan, da han før en koncert uden for New York var ude at kigge på et hus, der var til salg. Det skriver ABC News.
En ung, kvindelig betjent havde aldrig hørt om Bob Dylan, og da han ikke kunne fremvise passende id, tog hun ham som en hjemløs og arresterede ham.
Det lykkedes dog Dylan at få hende til at køre ham til hotellet, hvor han boede, så hans band kunne sige god for ham.
Bob Dylan er i dag 68 år, men tog ifølge det lokale politi episoden med ophøjet ro.