Bob Dylan er en af de kunstnere, der sjældent giver interviews, men i denne søde juletid har sangeren forbarmet sig over de hjemløse i verden.
I morgen udkommer den danske udgave af de hjemløses avis Hus Forbi, hvor den amerikanske sanger blandt andet fortæller om sit eget forhold til julen og om de anmeldere, der aldrig har forstået hans musik.
Desuden fortæller den 68-årige sanger om sine juletraditioner, hvor han blandt andet nævner, at kartoffelmos og sovs er et must juleaften.
I oktober udgave Dylan et julealbum i, hvor han har valgt at lade hele overskuddet gå til mad til verdens fattige.
Julen er ofte den tid, hvor pengene er små. De seneste år er antallet af danskere, der søger om julehjælp vokset gevaldigt.
Det har også fået Master Fatman til at invitere de hjemløse indenfor. I øjeblikket har han 20 sæt nøgler i omløb til folk, der kan komme forbi, hvis de er sultne eller mangler et sted at bo.