På Christianshavns Undergrundsstation sidder en mand, som de fleste metropassagerer går i en stor bue udenom.
Det er hjemløse Axel, der i syv år har levet af at tigge på gaden. Han har lige sat sig igen, efter at en metromedarbejder har bedt ham om at fjerne sig fra området.
Nu nyder han en joint med den kammerat, han sidder med, mens han venter på at nogen smider et par mønter i den sammenkrøllede hat, han bruger som tiggerskål.
Axel har siddet her siden i morges, og det er ikke mange penge, der er røget i hatten. Et hurtigt kig tæller 40-50 kroner i småmønter, og selvom hatten er blevet tømt en gang eller to, er det ikke meget, han tjener på at tigge.
"Normalt tjener jeg lige til et par bajere. Men det er hårdere i aften, fordi der er flere, der sidder," siger han, og nikker over mod sin kammerat, der tilsyneladende ikke forstår dansk.
Det er koldt i dag, så ind imellem skutter kammeraten sig og gnider hænderne mod hinanden. Men Axel lader ikke til at fryse. Øl i maven, en grøn jakke og et par sorte arbejdsbukser holder på varmen.
To kroner på en halv time
Axel har været hjemløs i syv år, og skylder ifølge eget udsagn over 80.000 væk i bøder - blandt andet for at tigge på gaden. Derfor tager han det heller ikke så tungt, når der indimellem kommer en bøde til.
"Jeg har alligevel ikke mulighed for at betale, så en bøde fra eller til, gør ikke den store forskel," siger han, og tager en slurk af sin øl.
Axel er på kontanthjælp, men som han siger rækker pengene ikke langt, når man er alkoholiker, og derfor bliver han nødt til at skaffe penge på andre måder.
Når der ikke er penge nok i at tigge, samler han flasker, eller sælger de hjemløses avis Hus Forbi. Men i dag har han ikke fået købt aviser, og derfor satser han i stedet på tiggeriet.
Mens Axel fortæller, går hundredevis af travle metropassagerer forbi. På en halv time har kun en enkelt kvinde kastet en to-krone i huen.
Det tager lang tid at tjene penge nok, og derfor møder Axel op, allerede klokken seks om morgenen, og går først klokken ti om aftenen. Hvis dét at tigge var et job, ville hans arbejdstid hedde 16 timer dagligt.
Han vil ikke ud med hvad han tjener på sådan en dag, men ifølge ham selv er det ikke meget, og det billede bekræfter den møntfattige hue foran ham.
Hasta la vista
Men Axel tigger ikke kun for at få penge. Under snakken kommer en højtråbende kvinde pludselig hen til ham, og giver ham et knus.
'Pocahontas,' udbryder han. Kvinden vakler. De krammer, mens hun prøver at holde balancen. 'Vamos a la playa', råber hun syngende, inden hun igen læner sig forover for at høre hvad Axel har på hjerte.
De to snakker kort, inden hun går videre med et 'hasta la vista'.
Axel fortæller, at kvinden er en af grundene til, at han ikke ønsker at stoppe med at tigge. Fællesskabet har for stor betydning.
"Jeg kender jo en million mennesker, og det er ikke kun alkoholikere og stofmisbrugere. Det er også 'almindelige' mennesker. Og det er en af de gode ting ved at være her," siger han, og sætter sig igen til rette på den kolde beton.
Vanemennesker
Axel har boet flere steder i København. På Christianshavns Vold - et grønt område tæt på Christiania, flere forskellige steder på gaden og i en periode under et træ på Christiania.
For nylig har han fået en lejlighed på Bellahøj. Men det er svært at vende sig til fast tag over hovedet når man, har levet på gaden i så lang tid.
"Vi er vanemennesker, og vi gør hvad vi plejer. Og der er sgu langt til Bellahøj herfra, så jeg sover tit bare her, siger han, og suger det sidste galar ud af jointen, inden han tilføjer:
"Så er jeg også klar til næste dag."