Den amerikanske blueslegende Johnny Winter er død på et hotel i Schweiz. Han blev 70 år, meddeles det på hans officielle Facebookside.
- Hans kone, familie og bandmedlemmer er alle bedrøvede over tabet af deres kære og en af verdens bedste guitarister, står der sammen med oplysningen om, at Johnny Winter døde i Zürich onsdag.
John Dawson Winter III, kendt som Johnny Winter, var ud over guitarist også sanger og producer.
Han var bedst kendt for sine højenergiske bluesrock album og sine liveoptrædener i de sene 1960'erne og 1970'erne.
Johnny Winter fik sammen med sin bror Edgar Winter musikken ind med modermælken. Han er født i Texas i 1944.
Brødrene, som begge er albinoer, begyndte at optræde i en tidlig alder. Som fireårig spillede han klarinet, og da han var 10 år, optrådte han i et lokalt børneshow på ukulele og sang Everly Brothers-sange med sin bror.
Ifølge den officielle webside dannede han sit første band, da han var 14, og hans store gennembrud kom i 1968, da det amerikanske magasin Rolling Stone udnævnte ham til det hotteste navn efter sangerinden Janis Joplin i en artikel om Texas' musikscene.
Det er endnu uklart, hvordan Johnny Winter døde. Planen var, at hans nye album skulle komme i september.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.