Herrernes fodboldlandshold har sjældent været så populært som netop nu, men alligevel vil den danske opbakning være minimal, når Kasper Hjulmands tropper spiller VM i Qatar om under to måneder.
Den store kritik af Qatar som vært samt dyre hotelpriser i landet har været med til at skræmme de danske roligans væk.
Således er der ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) aktuelt solgt færre end 700 billetter i snit til Danmarks tre kampe i gruppespillet.
- Der er lige nu solgt samlet 2000 billetter til danske fans. Vi giver gerne danskerne vejledning om opholdet, men vi arrangerer ingen fanzoner eller laver andre aktiviteter i Qatar, da vi ikke ønsker at støtte op om landet, siger DBU-direktør Jakob Jensen til Ekstra Bladet.
Ifølge avisen ville danske fans kunne få mellem 3000 og 5000 billetter til hver kamp.
DBU har frasagt sig distribution af billetterne.
- Hvis vi kvalificerer os til EM 2024 i Tyskland, forventer jeg helt sikkert, vi igen vil distribuere billetter til danske fans. Vi har i det her tilfælde et ønske om at tage afstand fra Qatar, fordi det ikke er et sted, vi kan forene os med, siger Jakob Jensen.
Danmark skal i gruppe D møde Tunesien 22. november, Frankrig 26. november og Australien 30. november.
Det danske hold skal spille på tre forskellige stadioner, der alle har kapacitet på mellem 40.000 og 45.000 tilskuere.
VM spilles fra 20. november til 18. december.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.