Ifølge en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen skal du ikke spise konventionelle (ikke økologiske) blomkål fra supermarkedskæden Rema 1000, hvis du har købt dem i forgårs eller i går.
På grund af fund af spor efter skadedyr kan det ikke udelukkes, at der kan være sygdomsfremkaldende bakterier på blomkålene.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere blomkål tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det. Har du spørgsmål til symptomer eller sygdom, bør du kontakte din egen læge eller vagtlægen.