Han har tilstået og erkendt.
Alligevel skal en 22-årig iraner nu hænges for at have
drukket alkohol mindst fire gange.
Det sker i Iran på et tidspunkt, hvor landets styre på tilfældige
tidspunkter slår hårdt ned på ikke islamisk opførsel – vestlige påklædning, kort
hår, sex før ægteskabet og alkohol.
Der er få detaljer kendt om forbrydelsen, men tilsyneladende
blev den unge iraner anholdt på fersk gerning, da han havde forsaget larm i
gaden, siger hans forsvarer Aziz Nokandei.
Pause for hængninger
Ifølge den iranske tolkning af islamisk
lov skal alkohol én gang straffes med piskeslag og fire gange med dødsstraf.
Irans øverst juridiske chef offentliggjorde i sidste uge en
midlertidig ’pause’ for hængninger uden hans godkendelse. Det er usikkert om ’pausen’
får nogen betydning for den unge mand.
Ifølge Amnesty International er Iran et af de lande, der oftest
bruger dødsstraf.