Hindrer barselsorlov kvinders karriere - og ikke mænds?

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.

Kan det virkelig passe, at mænd godt kan forene at gå på orlov efter et barns fødsel med en høj status på arbejdsmarkedet, mens kvinder ikke kan? Eller skulle kvinder ikke bare tage den orlov, de behøver?

Ny undersøgelse fra Danmarks Statistik

Kim Mesterton Danmarks Statistik har netop offentliggjort resultaterne af en undersøgelse af fædres brug af barselsorlov ud fra om de er højtuddannede, har en mellemlang eller kort uddannelse samt ud fra deres alder: ”Fædre med højere uddannelse holder længere barselsorlov”. Desværre er de samme ting ikke undersøgt og refereret med nær samme grundighed for kvindernes vedkommende. Det finder jeg kritisabelt.

Desværre er det ikke et enestående tilfælde. Kvinder nedprioriteres i stigende grad indenfor forskningen. Men ud fra de sparsomme oplysninger, der trods alt er om kvinder, vil jeg kommentere undersøgelsen, som i øvrigt findes på www.dst.dk samt i en artikel af Frederik Roed i Nyhedsavisen 29. april med overskriften: ”Riges babyer får mere tid med far” – Ulighed. Fædre med høje stillinger holder dobbelt så længe barselsorlov som manden på gulvet…”

Undersøgelsen viser kort fortalt følgende:

Jo højere en position en mand har, jo ældre han er og jo længere uddannelse han har, desto flere dage bruger han på betalt fædreorlov efter et barns fødsel. Helt anderledes ser det ud for kvinder. Her holder kvinder fra 35-årsalderen og opefter en kortere orlov end kvinder på 20-34 ligesom højtuddannede kvinder holder kortere orlov end kvinder med en kort uddannelse.

Dette kan tolkes på mange måder. Jeg vil gerne påpege følgende aspekter:

1.      Holdninger og kultur er forskellige i forskellige samfundsgrupper. Ønsker om øget fædreorlov fremsættes typisk af ”Djøf-segmentet” og lignende grupper. Også fagbevægelsens top og den del af kvindebevægelsen, som tilhører ”rød stue”, ønsker typisk øremærkning af orlov til fædre. Typisk element i skandinavisk ligestillingsideologi, som også mærkes i andre Nordiske lande. Kan kritiseres for at ville udviske kønsforskelle og anskue køn som en social konstruktion, hvor biologiske forskelle nedprioriteres. Skrivebordsfeminisme – man negligerer folks valg og vil styre privatlivet ned til mindste detalje. Vil ændre selve mennesket ligesom forskellige totalitære ideologier i 1900-tallet også forsøgte…

2.      For en mand er det lettere at forene karriere og familieliv end det er for en kvinde. En mand kan øjensynligt gøre karriere og holde lang orlov SAMTIDIG. En kvinde skal derimod holde igen med orlov, hvis hun vil gøre karriere. Eller også er det hendes egen forventning til de krav, der stilles, som tilsiger dette.

3.      Det kønsopdelte arbejdsmarked. Kvinder i høj position er ofte i mindretal og forsøger at tilpasse sig ”mandenormer”. Kvinder med kort eller mellemlang uddannelse arbejder ofte på familievenlige kvindedominerede arbejdspladser, hvor deltid og orlov opfattes mere positivt. Den lave løn er et minus. Men muligheden for et godt kvindeliv er bedre end for akademikerkvinder.

4.      Ægtefæller har ofte samme uddannelsesniveau. Derfor er højtuddannede mænd ofte gift med højtuddannede kvinder. Højtuddannede kvinder holder 17 dage kortere orlov end kvinder med en kort uddannelse. Så er det naturligt, at den højtuddannede mand tager tilsvarende mere orlov. Hvilket også ses i statistikken, hvor mænd med lang uddannelse holder 18 dage mere orlov end mænd med kort uddannelse.

 

5.      Kvindens uddannelsesniveau er ofte på niveau med eller lavere end mandens. Derfor vil mænd med kort uddannelse ofte danne par med kvinder, der ikke har ret til så megen orlov. Derfor vil kvinden tage en større andel af den samlede orlov. Er hun fx arbejdsløs eller på bistandshjælp, er hun nærmest nødt til selv at tage al den orlov, hun kan få.

Mænds manglende brug af orlovsmuligheder kan altså være begrundede i, at kvinden ikke har så meget orlov. Jo mere orlov kvinden er berettiget til, desto bedre kan hun afstå fra noget af denne orlov.

Samlet tegner mændene sig for 7,4 procent af dagene med betalt orlov efter barnets fødsel. Men ser vi på den gruppe, hvor forældrene var berettigede til betalt orlov (defineret ved at de holdt orlov en uge eller mere), så tegner mændene sig for 9,6 procent af orlovsdagene.

En del forældre er slet ikke berettigede til nogen betalt orlov. Hvor mange dette drejer sig om, nævner undersøgelsen ikke. Men samlet set holder forældrene 297 dages betalt orlov per barn. Heraf tegner mødrene sig for 275 dage og fædrene for 22. En dansk kvinde får altså i gennemsnit betaling for 39 uger eller 8 ½ måned efter fødslen og en dansk mand får i snit 3 ugers betalt orlov.

Det kan synes som en grov forfordeling af manden. Men man skal huske at tage i betragtning, at her indgår også moderens rekreation efter fødslen, at ikke alle mænd passer det spæde barn samt at mange – især kvinder, har mange uger med ubetalt orlov, hvor de venter på plads i vuggestue eller dagpleje. Desuden har kvinden er naturlig tilknytning til det barn, hun har båret i sin mave i ni måneder, ligesom barnet behøver sin mor.

Udregnes timelønnen er der næppe nogen tvivl om, at manden får mere, når han er på barsel end kvinden gør. Samt at kvinder leverer en stor portion ubetalt arbejde, ligesom i så mange andre sammenhænge. Dette sociale og ligestillingsmæssige problem tages der slet ikke hensyn til i undersøgelsen fra Danmarks Statistik – udfærdiget af en mand, (Kim Mesterton) selvfølgelig! Og det samme gør sig gældende i Nyhedsavisens dækning af undersøgelsen skrevet af ”mandereporteren” Frederik Roed.

Summa summarum:

Danmarks Statistik skal holde op med at diskriminere kvinder!

Pressen bør være mere kritisk, når den støder på ensidig forskning.

Orlovsugernes fordeling bør ikke ske efter diktat oppefra, men beslutningen bør tages i familien ud fra, at familierne er meget forskelligt sammensat.

Højtlønnede og højtuddannede skal ikke presse deres normer ned over andre. Ikke alle fædre ønsker at stå alene med et spædbarn i mange uger og ikke alle mødre kan klare sig med en kort orlov. Desuden er der forskellige holdninger til, hvordan man ønsker at indrette sig og hvad man finder, er et godt familieliv.

Fagbevægelsen bør kæmpe for ligeløn også når man er på orlov. For øjeblikket arbejder LO og flere fagforbund for det stik modsatte. De vil fjerne ti uger af barselsorloven fra mødrene sådan at kvinder på barsel kommer til at yde mere ubetalt arbejde, for kvinder er ofte længere tid på barsel, end de får betaling for.  

Kvinder udenfor arbejdsmarkedet og i bunden af samfundet kommer til at betale prisen for dette. Ligeledes de familier, som mister penge og hvor moderen kostes tilbage på arbejdet/aktivering i stedet for at tage sig af det lille barn. Eller hvor faderen ikke kan/vil tage den orlov, som tages fra moderen.

I sidste instans er der med øget øremærket fædreorlov i lovgivningen tale om, at børn forskelsbehandles. Og det kan jeg bestemt ikke gå ind for. Forskelsbehandling af børn er et onde uanset med hvilken begrundelse, det søges legitimeret. Og sådan er det med forskelsbehandling i det hele taget!

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.