Tobias Stadarfeld Jensen er uddannet jurist.
Han er opvokset på et kollektiv i Midtjylland og nu ansat som advokatfuldmægtig. Til daglig beskæftiger Tobias sig med sager om forhold i på psykiatriske afdelinger og i fængsler, straffesager og sager om påståede menneskerettighedskrænkelser. Han brænder for at give borgeren en retfærdig behandling i systemet, som ifølge Tobias i højere grad end tidligere synes at være parat til at gå til stregen, både for så vidt angår nationale retsprincipper, men også internationalt funderede og helt basale, demokratiske rettigheder.
Tobias har arbejdet i Europas menneskeretlige hovedstad, Strasbourg og er indehaver af hjemmesiden www.echr.dk, som omhandler praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
I DANMARK ER MENNESKERETTIGHEDER noget, der respekteres, noget der overholdes, og noget Danmark ikke har problemer med at overholde.
Det synes at være den gængse holdning blandt danske politikere, når man hører repræsentanter fra regeringen eller medlemmer af Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne.
DET ER JO DANMARK, vi taler om! Ikke Rusland eller Tyrkiet.
Derfor mødes domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller udtalelser fra FNs forskellige komitéer, hvor Danmark modtager kritik eller måske endda dømmes for menneskerettighedskrænkelser, med hovedrysten.
For menneskerettigheder er en god ting, så længe de ikke forhindrer et dansk flertal i det danske folketing i at gøre lige præcis, som det passer dem. Det er således ikke Danmark, men menneskerettighederne, der i givet fald er kommet på afveje.
I går læste jeg oven i købet et debatindlæg på Jyllands-Postens hjemmeside, hvor forfatteren uden videre slog til tromme for, at danske dommere ikke skulle dømme i sager, hvor der er spørgsmål om udvisning.
ER VI VIRKELIG SÅ DÅRLIGT OPDRAGET? Er tredelingen i Grundloven og retsstatsprincippet virkelig noget, som folk bare tager for givet?
Og politikerne puster til ilden gang på gang.
Som vores statsminister i sin Grundlovstale udtalte:
”Danmark har en klar interesse i en stærk international retsorden og regeringen ønsker at indgå i et aktivt internationalt samarbejde. Men jeg er lige så skeptisk, når de samme regler forhindrer os i at handle på en måde, som er helt indlysende rigtig.”
I stedet for at bakke om det system, som hver dag kæmper med at beskytte journalister i Aserbajdsjan, politiske fanger i Tyrkiet og homoseksuelle i Rusland, vælger man lade fnidderen i andedammen sætte dagsordenen for noget så afgørende.
Statsministeren henviste i sin tale således blandt andet til, at den danske Højesteret har fortolket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention således, at udlevering af rumænske statsborgere til strafforfølgelse i Rumænien potentielt kunne udsætte disse for umenneskelig behandling.
Det er i de her sager, at Danmark skal vise, at efterlevelsen af menneskerettighedsdomstolens praksis ikke er noget vi gør, når det passer Danmark og vores interesser bedst, men at de sager, hvor Danmark har problemer, udgør en del af et samlet billede, som helt overvejende er i individets og ikke mindst det samlede samfunds interesse.
GØR DANMARK ET STORT NUMMER ud af den forholdsvis lille bunke sager, hvor man egentlig blot skal gøre en ekstra indsats for eksempelvis at kunne udlevere rumænske statsborgere til Rumænien (fx ved at opnå en bedre garanti fra de rumænske myndigheder), er det ikke svært at forestille sig, at andre stater, hvor Danmark har en udtalt interesse i en effektiv beskyttelse af menneskerettighederne, vil pege på Danmark som forbillede til skade for Europas øvrige befolkning.
Tag afgørelserne fra menneskerettighedsdomstolen alvorligt og foren den politiske agenda med menneskerettighederne. For selvfølgelig er det muligt at udlevere rumænere, og det er muligt at udvise udlændinge. Der er en udtalt mangel på udsyn blandt beslutningstagerne.
DANMARK ER LØBET ind i et menneskeretligt paradoks. Forstået på den måde, at vi må indse, at også Danmark har problemer, når det kommer til menneskeretlige problemstillinger. Det er ikke kun noget, der kan foregå i lande under sydligere himmelstrøg. Vi kan stå nok så meget og pege fingre ad andre stater, men intet af dette har noget indhold, hvis vi ikke vil tage egne problemstillinger alvorligt.
For sandheden er, at Danmark har menneskeretlige problemer, og disse problemer skal vi tage til efterretning. Problemerne skal adresseres, og rettighederne skal respekteres. Det drejer sig om meget mere end enkelte sager om udvisning af udlændinge.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.