Tusindvis af civile flygter fra Swat-dalen i det nordvestlige Pakistan, hvor der foregår hårde kampe mellem pakistanske tropper og Taleban.
Mindst 10 pakistanske soldater er dræbt og ni såret, oplyser militæret ifølge BBC.
Samtidig advarer Internationalt Røde Kors om, at humanitær krise er ved at udvikle sig i området.
Organisation har ikke længere adgang til området, og derfor er det vanskeligt at fastlægge omfanget af nødstedte civile.
I hovedbyen Mingora fortæller lokale, at Taleban forbereder sig på et storstilet angreb. Vidner har set militante udlægge landminer, grave skyttegrave og fælde træer til at blokere vejene med.
Ifølge ubekræftede tal har mindst 24 civile mistet livet i løbet af de sidste to dage. Flere af dem døde, da deres huse blev ramt af artilleri.