I en stor undersøgelse i Blockbuster har danskerne kåret de 333 bedste film i historien. Nogle af de tunge drenge i dansk film blev hædret.
Peter Aalbæk fra Zentropa modtog hædersbeviserne på vegne af Lars Von Trier. Det var filmene 'Dancer in the Dark' og 'Breaking the Waves', der især havde begejstret publikum.
Thomas Villum Jensen blev hædret for 'I Kina spiser de hunde'. Begge filmfolk fik desuden lov til selv at udvælge deres personlige favoritfilm.
"Jeg er meget stor Kubrick-fan, og jeg er meget glad for at finde både 'Doctor Strangelove' og 'A Clockwork Orange' på hylderne. Det er begge film, der har gjort et stort indtryk på mig," fortalte Ålen ifølge blockbuster.dk.
Villum Jensen er dog mere til de store Hollywood-produktioner.
"Jeg er kæmpe Spielberg-fan og synes, manden er fantastisk. Derfor er det dejligt, at danskerne har stemt en del af hans film ind på listen. Tag nu to så forskellige film som 'Schindlers liste' og 'Jurrassic Park'. De viser både mangfoldighed og alsidighed i filmproduktionen," sagde Thomas Villum Jensen.