Når man ikke kan se, kan det være vanskeligt at holde den korrekte afstand til andre mennesker under en coronapandemi.
Ifølge Dansk Blindesamfund oplever flere at blive mødt med en hård tone, hvis afstanden bliver lidt for kort.
- Vores medlemmer oplever at bliver skældt ud eller irettesat af borgere, når de kommer til at gå for tæt på, Vores medlemmer oplever at bliver, siger Thorkild Olesen.
Han er Landsformand for Dansk Blindesamfund og formand for Danske Handicaporganisationer. Han uddbyder problemet:
- Det er helt forståeligt, at folk er på vagt, men sagen er bare, at mange af vores medlemmer simpelthen ikke kan se, hvor tæt på de står.
Thorkild Olesen opfordrer derfor seende til høftigt at gøre blinde opmærksom på, hvis afstanden på en-to meter ikke overholdes.
- Hvis du møder en person med synshandicap og hvid stok, som kommer for tæt på dig eller andre, så sig helt fredeligt til personen, at nu bliver vi lidt for tætte. Vi vil heller ikke smittes - så vi flytter os gerne, siger landsformanden.
Den 15. oktober hvert år er det Den hvide stoks dag. Socialstyrelsen vurderer, at ca. 65.000 mennesker i Danmark lever med et synshandicap.
Verdens Blindeunion har i forbindelse med dagen tidligere sat fokus på vigtigheden af tilgængelige og trygge byrum. I år handler det altså om Corona, og om at hjælpe til at alle kan holde den rigtige afstand.