Endnu engang har Black Eyed Peas vundet USA's musikhjerter med deres nye popsang 'Imma Be'.
Dermed kan de fire medlemmer glæde sig over at være den første duo eller gruppe, der har haft tre hit på toppen af den amerikanske hitliste på det samme album. Det skriver femalefirst.co.uk.
Ved udgangen af sidste år så det bestemt heller ikke skidt ud for den hitsælgende gruppe, da de med to numre lå nummer et på Billboard-listen i 26 uger.
De første uger gjaldt det hittet 'Boom Boom Pow', mens 'I Gotte Feeling' scorede 14 uger på den eftertragtede plads.
Nu er 'Imma Be' fra kvartettens seneste album 'The E.N.D.' kravlet op på listen og har dermed sat en ny rekord.
Lige under dem ligger Keshas uundgåelige pophit 'Tik Tok', mens Lady Gaga ligger på top fem med 'Bad Romance'.