"Waka Waka".
Sådan lød det i går fra Shakira, da hun ved åbningsceremonien foran 94.000 fodboldglade tilskuere sang VM 2010 i gang i Sydafrika.
Waka Waka skulle angiveligt betyde "gør det", og det må man sige, at hun gjorde den lille frække colombianer.
Med udfordrende dans og vrikkende hofter fik Shakira det tætpakkede Stadion i Soweto til at syde af VM-stemning, og folk fra alle verdensdele samledes i en euforisk fest.
Op til VM har der ellers været megen polemik omkring, at netop Shakira var blevet valgt til at synge den officielle VM-sang og ikke en sydafrikaner.
Men den kritik fik sexbomben i den grad rystet af sig i går aftes med en optræden, der var ren woodo for både ører øg øjne.
Ud over den 33-årige latino-babe optrådte verdenskendte navne som Alicia Keys, The Black Eyed Peas og John Legend, samt en række af lokale sydafrikanske musikere og dansere.