Stakkels Thomas Blachman.
Ikke alene røg hans rødhårede yndling ud af X Factor, han fik også skældud af den kun 16-årige Babou foran hele Danmarks befolkning.
"At du ikke kan lide pop, er hverken min fejl eller min skyld," rasede Babou, da Blachman kritiserede hans Justin Bieber-optræden.
"Jeg forstår ikke projektet, og jeg synes lidt, I har tabt den på gulvet. Men du skal nok komme i finalen," havde netop Thomas Blachman sagt.
Og det fik han ret i.
Blachmans to damer, Annelouise og Patricia, stod nemlig tilbage som de sidste, da seerne domme blev afsagt i det spænding mættede tv-studie.
Og den forførerske Patricia måtte i sidste ende smutte fra X Factor-scenen - oven på en knap så heldig sidste optræden.
Men ikke engang Patricias falske hvin i slutningen af sangen 'Total Eclipse of the Heart', kunne mindske Blachmans kærlighed til hende.
"Det er diamanter, der mister deres glans. Mere er der ikke tale om," sagde han til hendes optræden.
Han holder på, at Patricica er det bedste, der er sket i showet.
"Store kunstnere, der kommer til det her program - det er jo på lånt tid," sagde Blachman om Patricias hjemsendelse fra X Factor.
Han mener dog, at Patricias deltagelse i semifinalen tyder på, at den musikalske uddannelse af den danske befolkning er på rette vej.
De tre finalister Babou, Sarah og AnneLouise optræder i Parken næste fredag, blandt andet sammen med det britiske old boys band Take That.