I fredags fremsatte Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i fællesskab et beslutningsforslag om videreførelse af Boligjobordningen, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad
Lykkes det at samle flertal for beslutningsforslaget vil Folketinget dermed pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der viderefører boligjobordningen fra den 1. januar 2015 og frem, inden udgangen af 2014.
De tre oppositionspartier foreslår, at forslaget finansieres som led i finansloven for 2015.
- I Venstre har vi haft boligjobordningen med som en del af vores finanslovsforslag. Det samme har de tre andre partier. Der har tidligere været opbakning til boligjobordningen, men det er nok temmelig optimistisk at tro, at de (S og SF red.) vender på en tallerken. Men når vi så drøfter det, må de stå på Folketingets talerstol og forsvare, hvorfor de ikke vil videreføre ordningen, siger Venstres skatteordfører Torsten Schack Pedersen.
Hos SF kalder erhvervs- og vækstordfører Steen Gade beslutningsforslaget for "et slag i luften".
- Vi har indgået en finanslovsaftale, så der er lukket fra vores side. Det ved de tre partier også godt. For dem er det bare en markering, hvor de fremsætter en del af deres finanslovsforslag som et beslutningsforslag. Vi har heller ikke pengene - de er brugt med finanslovsaftalen, siger Steen Gade.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.