Danmarks for tiden bedste bud på en majorvinder, Thomas Bjørn, har indstillet sigtekornet op til US Masters.
Onsdag blev der dystet på par 3-banen, og her brillerede silkeborgenseren ved at sende bolden direkte fra tee og i hul på niende.
Umiddelbart er det dog ikke Thomas Bjørn, der ligger i spidsen for opvarmningsturneringen.
Irlands Padraig Harrington kom ind i klubhuset med en runde i fem under par, mens sidste års runner up i hovedturneringen er lige efter i fire under par.
Den amerikanske masters-vinder Phil Mickelson er et slag efter i tre under par.
I morgen går det løs på den frygtede Augusta National-bane i Georgia, hvor vinderen på søndag bliver iklædt den prestigefulde grønne jakke.