John Travolta er dedikeret scientolog - og følger dermed indædt levereglerne for den mildt sagt mystiske nyreligiøse bevægelse, som blev grundlagt af en science fiction-forfatter.
Nu venter stjerneskuespillerens hustru, Kelly Preston, snart en baby. Og Scientology-kirken har ikke så lidt at skulle have sagt, når det kommer til fødslen, som skal foregå i fuldstændig tavshed.
"Man må ikke tale sammen, lytte til musik eller skrige, når barnet er på vej. Lægerne må heller ikke teste eller tale til den nyfødte i de første syv dage - det kan nemlig ødelægge hele hans liv," siger en kilde tæt på Travolta ifølge The Huffington Post.
"Familien har givet alle læger, jordemødre og sygeplejersker strenge ordrer på, at der under ingen omstændigheder ikke må siges en lyd under fødslen".
Af andre kendte scientologer kan nævnes Tom Cruise, Lisa Marie Presley og Kirstie Alley.