Danmarks absolut mest eksponerede sportsudøver, Caroline Wozniacki, brudt med sin ligeledes eksponerede træner, farmand Piotr.
Og det hele er blevet lidt for meget for Piotr, som i et interview med ekstrabladet.dk tager bladet fra munden.
"Ja, jeg er bitter. Jeg har fået nok af det hele. Det har været voldsomt i flere år," siger han med henvisning til den tilbagevendende kritik af datterens spillestil og dermed hans dispositioner som træner.
Efter en hård periode med to første-runde-nederlag og utilfredsstillende Grand Slam-resultater valgte Caroline og Piotr at skilles for en stund, så Caroline kan prøve at udvikle sit spil i en ny retning.
"Nu får hun en ny træner og en anden filosofi. Nu skal hun slå vildt til bolden. Det er meningen, at hun skal blive en meget aggressiv spiller. Og måske kan hun på den måde vinde en Grand Slam om et par år," siger Piotr Wozniacki.
Selv om bruddet med datteren gør ondt på Piotr, ser han bruddet som en nødvendig konsekvens.
"Som du kan se, kan hun ikke vinde kampe lige nu, for hun ved ikke, hvordan hun skal spille."
Der er endnu ikke sat navn på den nye træner.
Kilde: ekstrabladet.dk