Selv om sangerinden fylder rundt for syvende gang, maler hun stadig byen rød.
2018 er begivenhedsrigt for Birthe Kjær.
Den folkekære sangerinde fylder 70 lørdag den 1. september, og senere på året kan hun markere guldjubilæet for sin albumdebut for 50 år siden.
- Selvfølgelig er det mærkeligt at skulle tænke på sig selv som en 70-årig, men på den anden side er jeg så lykkelig over, at jeg stadig er i fuld vigør.
- Jeg er så glad for at få lov til at fylde 70. Jeg kan nok ikke opnå så meget mere, så jeg skuer egentlig tilbage og tænker: "Det var da fantastisk", siger sangerinden.
Birthe Kjær kom til verden i Aarhus på den første efterårsdag i 1948.
Som barn elskede hun at synge og deltog i diverse amatørkonkurrencer. Under en af disse mødte hun to musikanter, og sammen dannede de Sunshine Trioen.
Efter fem år på farten gik gruppen i opløsning.
Birthe Kjær startede som elev i en sparekasse, og selv om det var planen, at fremtiden lå der, trak hun alligevel ikke stikket helt fra musikken.
Det blev altafgørende.
Under en optræden på en restaurant overværede en talentspejder og producer ved navn Johnny Reimar den dengang 20-årige sparekasseelev.
Birthe Kjær fik en pladekontrakt, og med gennembrudsbaskeren, "Arrivederci Franz", fløj hun direkte ind på Dansktoppens førsteplads.
- Jeg troede, at det ville være overstået efter et halvt år, men det blev ved. Jeg fik så mange job, at jeg til sidst måtte tage orlov i sparekassen.
- Jeg kom på Dansktoppen 8. december 1968. På min 21-års fødselsdag 1. september 1969 kunne jeg købe mit første hus.
Med "Arrivederci Franz" blev det senere også arrivederci til bankverdenen og startskuddet til et farverigt liv i underholdningsindustrien.
Branchen fik øje på den unge aarhusianer, og det affødte nye muligheder.
I 1972 debuterede hun som revyskuespillerinde - blandt andet i Sans Souci, hvor hun især blev kendt for den kække sang "Jeg går aldrig til bal uden trusser" - og optrådte sideløbende i et hav af andre revyer, teater- og musikforestillinger.
Alligevel beskriver hun sine sange som grundbasen.
Med over 50 spillejob om året turnerer hun stadig landet rundt. Det gamle publikum er fulgt med, men nye er også kommet til.
- Både børn, unge, voksne og deres forældre står foran scenen og synger med. Det varmer mig langt ind i hjertet, siger Birthe Kjær.
- Dengang "Den knaldrøde gummibåd" kom frem, var den slet ikke for de unge. Jeg oplevede, at de unge - og kultureliten - rynkede på næsen over slagersangene og syntes, det var underlødigt.
Sådan er det ikke i dag, oplever hun.
- Jeg har fået den medvind, der hedder nostalgi. Det er fantastisk at opleve, for i starten var jeg lidt usikker på, hvad det var for noget. Tog de gas på mig eller hvad? Men jeg fandt ud af, at det gjorde de faktisk ikke. De unge rummer musikken og er simpelthen så søde og respektfulde over for mig.
- På festivalerne står de og synger med på "Den knaldrøde gummibåd", og bagefter går de over og hører Infernal. Jeg tror ikke, at de går rundt i det daglige og lytter til mine sange i deres høretelefoner, men når de holder fest, så kommer de på, og det er dét, sangene kan, siger sangerinden.
Det er ikke kun Dansktoppen, Birthe Kjær har indtaget. Hun har også medvirket i Dansk Melodi Grand Prix fem gange.
I 1989 vandt hun konkurrencen med signatursangen "Vi maler byen rød".
- Jeg er stolt over at have vundet, så jeg kunne rejse ud i verden, repræsentere mit land og blive nummer tre, så jeg kunne komme hjem med oprejst pande, siger Birthe Kjær.
Hun har også været vært for melodigrandprixet, og i det hele taget står tv-karrieren blandt højdepunkterne.
Hun har haft sit eget program, "Med Kjærlig hilsen", på DR og stod i spidsen for kærlighedsquizzen "Vildt forelsket" på TV3.
2005 blev et alvorligt vendepunkt.
Under sin medvirken i "Vild med dans" blev Birthe Kjær midt i en træningssession ramt af en blodprop i hjertet.
Hun blev hastet på hospitalet og fik en ballonudvidelse.
- Det gør noget ved en at være så tæt ved afslutningen og få lov til at leve videre. Grundlæggende og inderst inde er jeg dybt taknemmelig over at slå øjnene op hver dag.
- Jeg kan stadig opleve irriterende, dumme dage, men så fortæller jeg mig selv, at det er dejligt, at jeg er her, og spørger: "Er de her småproblemer vigtige eller ej?" Man får en omprioritering i livet, når man har mærket, at det får en ende en dag.
Birthe Kjær har de senere år droslet ned. Selv om musikken giver hende energi, var de timelange ture på landevejene drænende.
Nu optræder hun 50 dage om året. I år bliver det dog til endnu flere koncerter, for guldjubilæet skal markeres med en turné.
- Jeg havde aldrig drømt om at nå, hvor jeg står nu, da jeg startede med at synge for sjov i sin tid. Nu er jeg på toppen og kigger ned, fortæller Birthe Kjær.
- Jeg står derude og er glad for, at jeg stadig er ved fuld stemme og i fuld vigør. Det må ikke blive ynkeligt eller gammelt at se på. Det må det altså ikke. Men måske trapper jeg endnu mere ned og begynder sådan at lege pensionist på et tidspunkt. Men så længe lysten er der, vil det være spild af tid at lægge planer. Man ved aldrig, hvad der sker.
Man ved netop aldrig, hvad der sker. Med en hæsblæsende karriere har skæbnen ikke villet, at hun skulle stifte sin egen familie.
- Jeg har ikke fortrudt noget, jeg ikke har gjort, for jeg har været båret afsted af en karriere, der ville mig det godt, og hele tiden har været udfordrende.
- Jeg er ikke en kold karrierekvinde. Den har bare optaget mig meget, fordi det har været så sjovt undervejs, siger Birthe Kjær.
Hun nyder familien omkring sig og har altid set sin søsters børn næsten som sine egne.
Det er også i familiens skød, at hun skal fejre sin 70-års fødselsdag.
- Jeg ønsker mig oplevelser sammen med min familie og mine venner, og at jeg må få et langt liv, hvor jeg er ved mine fulde fem.
- Jeg vil så nødig gå glip af noget, siger den prisvindende sangerinde.
/ritzau/
Af Grith Larsen/ritzau/