Han dræbte formentlig sine tre børn i nat, og forsøgte derefter at tage selvmord.
Alligevel er familiefaderen fra Birkerød, der ifølge politiet skød sine tre børn i nat, nu så frisk, at han selv kan møde op til grundlovsforhør i eftermiddag.
Det oplyser Jens Nielsen fra Nordsjællands Politi.
"Lægerne har sagt god for, at han møder op. Der er ikke noget i hans psykiske eller fysiske tilstand, der gør, at han ikke kan afhøres i retten," siger han.
De tre børn blev to, otte og ti år gamle. Faderen forklarede i en SMS til den fraskilte mor, at han tog dem med på en lang rejse. Derefter slog hun alarm - desværre for sent.
Ifølge politiet finder grundlovsforhøret sted klokken 16.00.