En soloulykke har mandag eftermiddag kostet en 53-årig mand fra Tarm livet.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Ulykken skete på Tarmvej ved Nørre Bork, der ligger syd for Ringkøbing Fjord.
Den 53-årige var på vej mod nord, da bilen af ukendte årsager kom ud i rabatten. Her ramte den et træ.
Der var ingen andre personer involveret i ulykken, oplyser politiet.
De pårørende til den dræbte er blevet underrettet om ulykken.
/ritzau/