Fra morgenstunden afgik det danske leasingmarked for biler midlertidig ved døden.
Efter regeringen med øjeblikkelig virkning lukkede fordelene ved at lease sit køretøj, døde efterspørgslen på et sekund.
"Vi har haft et par forhandlere, der har ringet ind for lige at høre, om det nu var helt sikker, at loven kom i dag. Men jeg kan ganske enkelt ikke forestille mig, at der er blevet underskrevet én eneste leasingkontrakt. Jeg har i hvert fald ikke hørt om det," fortæller direktør for Bilbranchen, René Tønder Nielsen, til Newspaq.
I gennemsnit blev det ved midnatstid i nat 10 pct. dyrere at lease en bil; det var en del af konsekvenserne ved regeringens registreringsafgiftsomlægning.
Den seneste uge har leasingmarkedet være glohedt, efter regeringen luftede sine hullukningsplaner med flerdobbelt omsætning.
Mens selvom markedet for billeasing nu ser ud til at være elimineret, mener René Tønder Nielsen, at der blot er tale om en mindre storm.
"Danskerne vil fortsat have brug for nye biler, og når reglerne lige er slået igennem, vil der i løbet af noget opstå nye prissætningsmodeller," slår bilbranchedirektøren fast.