Den amerikanske udgave af Susanne Biers 'Brødre' er prydret med store Hollywood-skuespillere og har stor chance for at komme i betragtning til en Oscar.
I weekenden får Jim Sheridans remake 'Brothers' premiere i USA og Canada, hvor stjernerne Natalie Portman, Tobey Maguire og Jake Gyllenhaal har erstattet de danske skuespillere Connie Nielsen, Ulrich Thomsen og Nikolaj Lie Kaas.
I filmbladet Screen vurderer en kritiker, at filmen har store chancer for at komme med i kapløbet om en Oscar-statuette i 2010. Det skriver Ekstra Bladet.
Den 60-årige amerikanske instruktør har også tidligere haft sine film blandt de Oscar-nominerede og endda vundet to af slagsen.
Den danske premiere på genindspildningen af Biers film får først premiere den 18.marts. Til den tid vil det allerede være afgjort, hvorvidt 'Brothers' har vundet den eftertragtede filmpris.