Paparazzi-fotograferne kan ofte være ganske pågående, når stjerner fra filmens og musikkens verden skal rundt i det daglige.
Forleden besluttede teenage-popsangeren Justin Biebers bodyguard sig for at slå en fotograf i gulvet i Los Angeles lufthavn.
Det skriver gossip-sitet TMZ.
Optrinnet fandt sted i sidste uge i lufthavnen i Los Angeles, hvor Bieber var på vej ud. Her måtte bodyguarden holde en meget pågående fotograf til jorden, efter han var hoppet direkte ud foran Biebers bil og havde begyndt at tage billeder gennem forruden.
Situationen kom hurtigt til at koge over. Efter et par minutter vristede fotografen sin nemlig fri fra bodyguardens jerngreb, og det første han gjorde var at ramme sin overmand i hovedet, så han fik tydelige rifter i ansigtet.
Bodyguarden gik med det samme til modangreb og stak paparazzi-fotografen en lige højre.
På gossip-sitet TMZ kan du se et klip af hele optrinnet.
Kilde: TMZ