Teknisk set stod Mike Dau fra Illinois til en bøde på 300.000 kroner, da han afleverede en bog på et bibliotek med 145 års forsinkelse.
Bogen forsvandt fra Washington and Lee University Library den 11. juni 1864 under den amerikanske borgerkrig, og de historiske omstændigheder sikrer, at Dau slipper gratis fra den sene aflevering, skriver The Guardian.
En soldat fik fat på bogen om sydfransk krigshistorie, og han og hans efterkommere glemte alt om at levere bogen tilbage.
Det gjorde Mike Dau derimod ikke, da han fik bogen af en gammel dame, der var efterkommer til soldaten. Han rejste derfor til Lexington, hvor biblioteket ligger for at aflevere bogen.
Bogen indeholder også en beskrivelse af de omstændigheder, hvor under den forsvandt for 145 år siden.
Mike Dau forklarer, at med tanke på bogens historie ville han se, hvor den stammede fra ved selvsyn i stedet for blot at sende den.