- Får jeg ikke nogen penge? Jeg var da ikke klar over, at jeg skulle tilmelde mig, siger Brian Sandberg til metroxpress og griner lidt, da det går op for ham hvor lidt han mister.
Brian Sandberg var nemlig ikke tilmeldt biblioteksafgiften, da indtjeningen blev opgjort. Det kunne have kostet ham dyrt.
Bogen var skrevet i samarbejde med forfatter Søren Baastrup, og Sandberg har ikke været registreret som forfatter.
38,49 kroner var dog alt hvad bogen kunne indbringe. Forklaringen kommer fra konsulent i Kulturstyrelsen Tove Marie Rosendal.
Ifølge hende kom bogen først på hylderne sent på året, og stod kun i meget få eksemplarer, da bibliotekspengene blev gjort op.
Hun forudsiger dog at bogen kommer til at indbringe noget mere i fremtiden.
Kilde: Metroxpress