Endnu engang har tungt bevæbnede personer slået til i det uroplagede østlige Ukraine, hvor flere officielle bygninger er blevet overtaget med budskabet om, at regionen vil løsrive sig fra Ukraine og istedet optages i Rusland.
I Slovyansk, der ligger 150 kilometer fra den russiske grænse, blev lufthavnen overtaget, og de bevæbnede mænd melder ud, at ukrainske fly ikke længere kan lande her. Nu skal lufthavnen kun bruges af eventuelle russiske styrker.
Også i byen Horlivka rykkede bevæbnede pro-Rusland-aktivister ind, og her var det byens politistation, der blev overtaget. Adskillige mennesker kunne ses heppe, mens aktivisterne stormede politiets bygninger, som det er sket flere gange i regionen i de seneste dage.
Ukraines regering har udtalt, at en militær indsats kan blive nødvendig meget snart, men samtidig frygter den også en russisk indblanding