"Hold kæft eller jeg knækker din nakke."
Sådan sagde en 16-årig i efteråret til sin læge i Faaborg under en konsultation.
Den unge mand havnede i retten, der mandag idømte ham en betinget dom på 14 dages fængsel, skriver Fyens Stiftstidende.
Begår han ny kriminalitet indenfor det næste år, vil straffen blive gjort ubetinget.
Den 16-årige har forklaret, at han fremkom med truslen, fordi han følte, at lægen talte ned til ham.
I en anden sag fra Fyn, skal en dommer nu afgøre, om en 25-årig skal fængsles for dødstrusler mod to ansatte i Middelfart Kommune.
Den unge mand ringede til kommunen og blev så vred over, at han ikke kunne komme til at tale med de to personer, fordi det var uden for lukketid, at han truede med at skyde dem.
Det skriver Ritzau ifølge fyens.dk.