Korruption, sexskandaler og censur.
Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi står i dag over for en af de hidtil største eksamener i sin karriere.
Parlamentet - det såkaldte Deputerkammer - skal nemlig stemme om mistillid til politikeren, og hvis ét af de to kamre er imod ham, betyder det højst sandsynligt farvel og tak til Berlusconi.
På forhånd så Senatet ud til at stemme for premierministeren, og for kort tid siden blev det så til virkelighed ved afstemningen.
Dermed mangler Silvio Berlusconi bare opbakning fra Deputeretkammeret, men netop her har det dog hele tiden set skidt ud for ham. Det er dog umuligt at forudsige, hvordan afstemningen vil gå, vurderer Italiens-ekspert og adjungeret professor ved CBS, Thomas Harder.
"Det er, som at kaste en mønt op i luften og se, hvad vej den vender. Det er ganske få stemmer, det handler om. Så hvorvidt tre gravide parlamentsmedlemmer når frem til afstemningen eller ikke, og hvorvidt nogen, der er lige på vippen, stemmer til den ene eller anden side. Det er meget usikkert," siger han til Newspaq.
Berlusconis tidligere allierede, Gianfranco Fini, har trukket sine ministre ud af regeringen, og ifølge AFP melder Fini ud, at Berlusconi er en belastning for det italienske demokrati.
Der har også været rygter om, at to medlemmer af parlamentet er blevet bestukket til at stemme i mod mistillidsvotummet.