Danske avislæsere kan se frem til at modtage Berlingske Tidende igen onsdag morgen. Medarbejderne har besluttet at genoptage arbejdet, skriver Berlingske Tidende på sin hjemmeside.
Avisen udkom ikke tirsdag, da journalisterne strejkede, efter ledelsen mandag fremlagde en omfattende spareplan.
Også journalister på B.T. nedlagde i går arbejdet, og de vil på et møde kl. 13.30 beslutte, hvad de gør i dag.