Mens priserne stiger på fødevarer, benzin og el, følger de danske lønninger ikke med. Dermed kan mange danskere se frem mod at gå ned i realløn i 2022.
Det viser beregninger, som Danske Bank har lavet for B.T.
Banken forventer, at inflationen - også kendt som forbrugerpriserne - i 2022 kan ende på omtrent 4,5 procent over hele året.
Men mange offentlige overenskomster ligger på en lønstigning på omkring 2 procent, mens der er lagt op til lønvækst på cirka 3,2 procent på det private arbejdsmarked.
I sidste uge viste tal fra Danmarks Statistik, at forbrugerpriserne er steget med 4,8 procent i februar i forhold til året før.
Stigningen er den største målt hen over et år siden december 1989. Dengang var forbrugerpriserne ligeledes steget med 4,8 procent i forhold til året før.
Det er i høj grad prisændringer inden for kategorien "varer", der har hævet forbrugerpriserne i forhold til februar sidste år.
Kategorien dækker blandt andet el, gas, brændstof og fødevarer.
Ifølge Danske Bank kan en husstand med to middelindkomster få mellem 4600 og 15.000 kroner mindre at gøre godt med i 2022 end i 2021.
Louise Aggerstrøm Hansen, der er cheføkonom i Danske Bank, siger til B.T., at det er ti år siden, man sidst har set en negativ vækst i reallønnen i gennemsnit.
- For en del vil det betyde, at der skal spares hver måned – enten ved at spare mindre op eller ved at bruge færre penge, lyder det.
Udviklingen bekymrer flere fagforeninger.
Både HK og Dansk Metal opfordrer virksomheder til at give højere lønstigninger, mens FOA's formand, Mona Striib, fortæller til B.T., at fagforeningen får henvendelser fra enlige forsørgere, der oplever budgetterne stramme til.
Hvis ikke chefen er villig til hæve lønnen, må medarbejdere vurdere, om de skal søge noget nyt arbejde. Det siger formand i HK Privat Simon Tøgern til mediet.
- Stiger man ikke i løn, må man som medarbejder vurdere, om man har lyst til at tabe købekraft. For de fleste er det muligt at finde et andet arbejde lige nu, lyder det.
For nylig viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at priserne på fødevarer er steget med 5,7 procent det seneste år.
De stigende priser fører til, at havde man i februar 2021 et madbudget på 3000 kroner om måneden, skulle man i februar 2022 have 171 ekstra kroner op af lommen for at betale for de samme varer.
/ritzau/