Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Enhver kvindes hjerte vil banke hurtigere, hvis hun kommer i Bella Center i denne weekend. Med et rekordstort antal udstillere åbnes dørene til den største bryllupsmesse på dansk jord nogensinde.
Fordelt over 130 forskellige stande finder man alt fra strømpebånd til limousiner. Og mon ikke der også er smagsprøver på både bryllupskage og champagne?
Kongehusets yndlings-hiphop-dansere fra Pivot Dance Company står bag et eksklusivt bryllupsmodeshow, som også bliver det største man har set i Danmark. Her præsenteres både brudekjoler, herremode og lingeri.
Der ventes et større antal tilrejsende gæster til messen, for det er hele Sjællands bryllupsbranche, som har kombineret kræfterne for at levere oplevelser og inspiration til forelskede par med romantiske drømme.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.