Hun er i forvejen en af Danmarks absolut mest populære tv-værter og nu skal Lene Beier prøve en helt ny rolle.
Ifølge ugebladet
herognu.dk skal tv-darlingen Lene Beier nemlig være deltager i den kommende sæson af "Forræder".
Programmet blev optaget tilbage i november på Hvedholm Slot ved Faaborg med Lise Rønne som vært og altså ifølge ugebladet Lene Beier blandt deltagerne.
Lene Beier har selv været vært for blandt andet "Landmand søger kærlighed" og "Vi drukner i rod".
For nylig kunne TV 2 afsløre, at man på TV 2 Echo i en kommende sæson også vil give helt almindelige danskere mulighed for at lege med på det fynske slot, hvor de kan tjekke ind og dyste om, hvem der skal forlade slottet med pengepræmien under armen.