Ni personer blev reddet søndag morgen efter at have været indespærret i ruinerne siden onsdag, hvor den store fabriksbygning kollapsede.
Redningsarbejderne har været i gang i døgndrift siden ulykken, der indtil nu har kostet mindst 362 mennesker livet. Meget af arbejdet er foregået med skovle og de bare hænder, men nu bliver tungere redskaber taget i brug. Store boremaskiner og militært isenkram skal få tingene til at gå hurtigere, selv om det skal gøres forsigtigt.
Der er formentlig stadig overlevende under murbrokkerne i de sammenstyrtede otte etager, og det tunge maskineri kan få tingene til at styrte sammen.
Det er forventet, at dødstallet vil stige, men der er samtidig håb for at finde flere overlevende.