Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
For fødevareerhvervet er datagrundlaget fra Danmarks Statistik dog så fejlbehæftet, at kommissionen ikke har kunnet benytte det. Alligevel er der i konklusionerne tegn på, at rammevilkårene for dansk landbrug bør forbedres.
Fødevareerhvervet har masser af potentialer til at øge produktiviteten, men det kræver blandt andet at man styrker forskning og innovation, og forbedrer den offentlige regulering af fødevareerhvervet. Det er et par af de forsigtige konklusioner, Produktivitetskommissionen kommer med på trods af det mangelfulde datagrundlag.
"Når vi stadig ser talrige eksempler på, at der i nogle kommuner er flere års ventetid på at opnå selv enkle miljøgodkendelser, så er det i den grad noget, der hæmmer produktiviteten. Myndighederne har allerede haft fokus på at gøre sagsbehandlingstiderne kortere, men vi er ikke i mål, før vi har fastsat maksimale sagsbehandlingstider på landsplan, så landmænd og virksomheder ved, hvad de kan regne med", siger administrerende direktør i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Søren Gade.
En mere smidig sagsbehandling i kommunerne ville blandt andet gøre det nemmere og hurtigere at bygge moderne staldanlæg og udvide husdyrproduktionen, og det er en sikker vej til at øge produktiviteten. Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer peger ligeledes på, at en mere målrettet miljøregulering vil være en hjørnesten i en markant forøget landbrugsproduktion i Danmark
"Inden for få uger præsenterer Natur- og Landbrugskommissionen sine anbefalinger. Her er min store forhåbning, at kommissionen fokuserer på, at Danmark kan dyrkes langt mere intelligent og produktivt, hvis man i stedet for generelle regler går langt mere målrettet til værks", siger Søren Gade.
En intelligent natur- og miljøregulering for fødevareerhvervet med fokus på målrettede tiltag vil kunne øge produktiviteten i særligt landbruget betragteligt. I dag er landbruget underlagt en regulering baseret på produktionsbegrænsning, hvilket i høj grad er til skade for produktiviteten. Effekterne heraf er, at den nødvendige stigning i råvaregrundlaget udebliver til stor skade for økonomisk fremgang og større produktivitet i fødevareindustrien.
Bedre uddannelse og miljøregulering
Virksomheder, der forsker, udvikler og innoverer, er mere effektive og har højere produktivitet end dem, som ikke gør. Desuden øges effekten af forsknings- og innovationstiltag, når det foregår i samspil med offentlige institutioner som for eksempel universiteterne. Samtidig er det nødvendigt, at forskningen tager udgangspunkt i markederne og forbrugerne. Mange små og mellemstore virksomheder i fødevareklyngen kan have svært ved at drive innovationsprocesser selvstændigt, hvorfor den kooperative tilgang med samarbejde mellem universiteter, fonde og landboforeninger er en særdeles vigtig drivkraft for produktiviteten i landbruget.
"Landbrug & Fødevarer har foreslået Produktivitetskommissionen, at man bør styrke virksomhedernes vilkår og incitamenter til at forske, udvikle og implementere ny viden i deres produktion i et samarbejde med offentlige institutioner. Universiteterne i Danmark skal desuden uddanne betydelig flere inden for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser", siger Søren Gade.
Yderligere information:
Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, telefon 33394252, mail: ths@lf.dk
Søren Gade via pressekonsulent Jens Dissing Munk, telefon 30178874, mail: jdm@lf.dk
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.