AC Milan er nu igen en seriøs bejler til mesterskabet efter en fornem sejr på 3-0 over Lazio.
Her stod lejesvenden fra L.A. Galaxy, David Beckham, for forarbejdet ved de to første mål.
Kort før pausen lagde han en smuk aflevering ind til Pato, der omsatte den sikkert til mål.
Og kort efter pausen sendte Beckham et frispark ind til Massimo Ambrosini, der fordoblede føringen over romerne.
Kaka afsluttede Milan-opvisningen i effektivitet med målet til 3-0 syv minutter før tid.
Bysbørnene fra Inter fører Serie A med 50 point for 22 kampe. Herefter følger AC Milan 44 point. Juventus er på tredjepladsen med 43 point.