Politiet i Vejle har været i gang en kæmpe evakuerings-aktion af beboere på Finlandsvej 80, efter en rørbombe blev opdaget i en bil.
Mette Møller Dalsgaard, der bor på 1. sal i nummer 80, blev her til formiddag evakueret. Men veninden kom først med beskeden om rørbomben over telefonen, hvor hun bad Mette Møller Dalsgaard skulle om at kigge ud af vinduet.
"Så kigger jeg, og jeg kan da godt se, at der er masser af politi og afspærringer. Jeg kan også se, at der sidder en mand inde i en bil parkeret nede foran vores opgang. Mens jeg snakker med min veninde, bliver der banket på min dør. Det er politiet, der beder mig om at få noget varmt tøj på, og jeg skal hurtigst muligt ud af min lejlighed," fortæller Mette Møller Dalgaard.
Hun er meget rystet over hændelsen.
"Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er nerverne, men der er et eller andet, der hænger ude på tøjet. Det er ikke så spændende, når det er så tæt på. Det er sådan noget, man normalt ser nede i Afghanistan og andre steder og ikke lige nede foran ens egen blok," siger hun.
Hun er nu i sikkerhed hos veninden på den anden side af gaden.