Behandlingen af det unge dansepar Basim og Claudia i fredagens premiere af 'Vild med Dans' var under bæltestedet, mener parrets fans.
Hele weekenden har de skrevet indlæg på Basims og Claudias blog på tv2.dk.
Binkoking skriver for eksempel, at der blev kørt alt for meget på, at Basim synes, Claudia er lækker.
"Og ja, hun er da lækker, men jeg synes, det er nedværdigende, og at det er så tydeligt at du, Basim, er sat sammen med Claudia af netop den grund. Du gør præcis som casterne havde håbet på. Og det mest langt ude var, at der også bliver kørt på det i interviewet bag efter: 'Giv hende så det kys og få det overstået...' ...For h... hvem er unge og hvem er voksne?," skriveren bloggeren ifølge eb.dk.
Eva.bie kalder et "plat, pinligt og sårende med de kommentarer, både dommerne og Andrea gav jer med på vejen."
"Det har ikke noget med alder (teenager) eller casting at gøre, det handler om respekt. I blev behandlet respektløst," fastslår hun.
Basim siger til B.T., at han er ked af den behandling, han og Claudia fik - ikke mindst fordi dommeren Jens Verner bad Basim kysse Cladia, så det kunne blive overstået en gang for alle.
"Cladia har en kæreste, og det synes jeg ærlig talt, at de skal tænke på, inden de kommer med sådanne kommentarer," siger han.
Også værten Elisabeth Rudolphs spørgsmål om, hvorvidt Basim drømte om Claudia eller om dansetrin om natten, har vakt undren.