Der blev spredt lykke i cyberspace, da Californication-stjernen Eva Amurri i weekenden blev forlovet med sin kæreste, Kyle Martino.
"Den mest vidunderlige mand i verden er nu min FORLOVEDE!!!!!," skriver Eva Amurri på sin Twitter-profil.
Og den sexede kendis virker generelt til at være tilfreds med sit liv.
"Sikke en uge: Jeg har været tegneseriefigur, lavede en fotoserie med Maxim (amerikansk mandeblad, red.), og jeg blev forlovet," skriver hun glad.
Hendes udkårne, Kyle Martino, er sportskommentator på den amerikanske tv-station Fox Soccer Channel.
Eva Amurri er kendt for sin rolle i tredje sæson af serien Californication, hvor hun spiller eleven Jackie, der er stripper i sin fritid og har en affære med Hank Moody, der spilles af David Duchovny.
Den 25-årige skuespillerinde har også haft mindre roller i 'How I Met Your Mother' og Venner. Hun er datter af skuespillerinden Susan Sarandon.
Kilde: Eva Amurris Twitter-profil