Barack Obama trådte kl. 17.40 dansk tid ud foran det talstærke publikum på Capitol Hill i Washington.
Den nye præsident så tilfreds og afslappet ud, men en del spænding over den enorme begivenhed og det ansvarsfulde embede kunne alligevel spores i hans ansigt.
De tidligere præsidenter George Bush, Jimmy Carter og Bill Clinton er blandt tilskuerne til indsættelsen af Barack Obama sammen med deres hustruer.
Kl. 17.35 dansk tid ankom den afgående præsident George W. Bush ligeledes.
Forinden var hans hustru Laura Bush samt døtrene Barbara og Jenna ankommet.
Også USA's nye førstedame Michelle Obama er ankommet sammet med sin mor og børnene Malia Ann og Sasha.
USA's kommende vicepræsident Joe Biden er ankommet og Barack Obama er på vej ind foran menneskemængden på Capitol Hill i Washington.